Tips & info

Vaskeanvisning Drikkevand & sundhed Spareråd & vejledning Bedre miljø

En vandhane eller et toilet der løber kan hurtig blive en dyr fornøjelse, og du skal derfor holde øje med vandforbruget på din vandmåler. Det er en god ide at aflæse forbruget hver uge eller 1 gange om måneden.

En voksen person bruger typisk lidt mere end 100 liter vand i løbet af et døgn, svarende til ca 40 m3 vand i løbet af et år. En famile med 2 voksne og 2 børn bruger typisk 100-120 m3 i løbet af et år. Har I et højere forbrug, skal du kontrollere om dine vandhaner lukker tæt, om toilettet løber eller der er andre årsager til det høje forbrug.

Er du i tvivl om dine vandrør og vandhaner er tætte, så prøv at slukke for alt der bruger vand og se om din vandmåler står helt stille. Gør den ikke det, er det tegn på utæthed, og du bør kontakte en autoriseret VVS-installatør.

Her kan du se hvor mange m3 vand forskellige utætheder koster på vandregningen.. og dermed også på pengepungen.

Vandhane:
Langsomt dryp
Hurtigt dryp
Løber konstant
 
7 m3 pr. år
30 m3 pr. år
100 m3 pr. år
Toilet:
Løber, så det er svært at se
Løber, så det kan ses
Løber, så der er uro på overfladen
100 m3 pr. år
200 m3 pr. år
400 m3 pr. år


Andre signaler om utætheder som ikke nødvendigvis kan ses på vandmåleren:

  • velvoksende græspletter i tørkeperioder
  • optøede jordområder m.m. i frostperioder
  • usædvanlig vandstrøm i kloak og brønde
  • jordsætninger på grunden, i fortov eller vej.

Eftergivelse af vandafgift

Hvis uheldet er ude, og der er lækket vand fra en skjult installation, er der mulighed for at få refunderet både vandafgiften og vandværkets del af vandprisen. Men der skal være tale om læk fra en skjult installation, og der skal være tale om en privat forbruger.

Reglerne er fastsat i skattelovgivningen, og der skal ansøges om fritagelse for betaling af vandet.

Ansøgningen udfyldes af forbrugeren og attesteres af den VVS-installatør, der har repareret skaden.

Det er vandværket, der enten afviser eller godkender ansøgningen.

Eftergivelse af kravet Hvis kravet eftergives, skal det trækkes fra det anslåede årlige forbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3.

Vandværket skal opbevare de godkendte ansøgninger, som dokumentation overfor SKAT, ligesom ansøgningerne indgår i vandværkets regnskab.

Ansøgningsskema vedr. eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild hos private kunder kan hentes her:

Skabelon, tryk her